Instrumentleje
Herunder finder du vores betingelser for instrumentleje.
Ansvar
I lejeperioden overgår det fulde ansvar for instrumentet til jer. Ved leje af dyre instrumenter vil det være en god ide at tjekke vilkår for dækning ved eget forsikringsselskab.
Betaling / priser
Instrumentlejen opkræves én gang årligt i november og gælder for en hel sæson. Ved rettidig gentilmelding kan instrumentet beholdes sommeren over.
650 kr. - Violin, bratsch, tværfløjte, klarinet, trompet, guitar, accordeon samt instrumenter til værdi mellem 1000 og 5000 kr.
750 kr. - Cello, kontrabas, obo, fagot, valdhorn, althorn, euphonium, basun, tuba, saxofon samt øvrige instrumenter til værdi over 5000 kr.
850 kr. - Ved leje af instrumenter til en værdi over 25.000 kr. kræves, at man selv tegner en forsikring ved egen forsikringsselskab.
Aflevering / ophør
Instrumentet kan til enhver tid afleveres til egen lærer eller på musikskolens kontor. Der betales kun for den periode, hvor instrumentet lejes. Det er vigtigt, at I kontakter musikskolens kontor ved ophør, så lejen kan reguleres.
Uheld
Er der opstået en skade på instrumentet, så kontakt straks egen lærer eller musikskolens kontor. Reparationer må aldrig foretages på egen hånd. Instrumentet skal ved skader afleveres på musikskolen. I reparationsperioden udleveres så vidt muligt et låneinstrument.
Vedligehold
Musikskolen står for vedligehold efter almindeligt brug fx når saxofonen skal justeres eller violinbuen skal have udskiftet hår.
Strenge, der går i stykker i lejeperioden, skal i selv betale. Spiller eleven på et blæserinstrument, som kræver blade, får man det første blad ved musikskolen. Strenge og blade kan købes på musikskolen og betales via deltagerbetalingen.
Nedenstående liste viser, hvilke instrumenter det er muligt at leje ved musikskolen.
- Accordeon/harmonika
- Akustisk guitar
- Baryton/euphonium
- Basun
- Blokfløjte
- Bratsch
- Cello
- Fagot
- Klarinet
- Kontrabas
- Obo
- Saxofon
- Trompet
- Tuba
- Tværfløjte
- Valdhorn/althorn
- Violin
Kontakt gerne kontoret på tlf. 73767200, hvis du har spørgsmål.