Orkester for alle på Høje Kolstrup

Orkester for alle på Høje Kolstrup er et samarbejdsprojekt mellem Aabenraa Musikskole og Høje Kolstrup Skole. Projektets formål er at give børnene i Høje Kolstrup mere musik i hverdagen.

Alle børn i 2. og 3. klasse vil få ekstra musikundervisning. Al undervisning er gratis og foregår som en del af den almindelige skoledag.

I 2. klasse vil der være undervisning i blokfløjte samt ekstra fokus på Music Mind Games – et amerikansk undervisningssystem. I 40 uger er der to lærere på i den ene af årgangens to musiktimer. Undervisningen varetages af klassens musiklærer og en musikskolelærer.

I 3. klasse vil alle elever i 20 uger blive undervist i et blæseinstrument og i orkesterspil.

I forbindelse med Orkester for alle på Høje Kolstrup vil der være øget koncertvirksomhed på Høje Kolstrup Skole og i bydelen i øvrigt. '
Hensigten er desuden, at der bliver etableret samarbejde med byens amatørorkestre.

Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt gerne projektkoordinator Michael Jeberg Kjær på tlf. 51294899 eller musikskoleleder Edna Rasmussen på tlf. 73767572.

Sidst opdateret 20.04.2017

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Aabenraa Musikskole Nygade 21 6200 Aabenraa tlf: 73767200 aabenraamusikskole@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854