Aabenraa Skoleorkester

Hvad er Aabenraa Skoleorkester ?
Orkesteret er et koncert- og marchorkester primært for skoleelever, der ønsker at lære at spille på et instrument, spille sammen med andre og som er interesseret i et godt kammeratskab. Orkesteret deltager i ringridninger, kirkekoncerter, koncerter på plejehjem og lignende. Hvert år afholdes en stor sommerkoncert i Sønderjyllandshallen. Derudover mødes orkesteret med venskabsorkestre fra Silkeborg og Randers en gang om året til en fælles øveweekend. Hvert andet år er der udlandsrejser på programmet.

Øvetidspunkt
Undervisningen foregår hver torsdag på Kongehøjskolen, Tøndervej 90 i Aabenraa og på Aabenraa Musikskole. 
Begyndere øver kl. 17.45-18.45 og det store orkester øver umiddelbart efter nemlig kl. 19.00-21.00.

Instrument
Hvis du ikke selv medbringer et instrument, kan instrumentet lånes af orkesteret. Orkesteret tilbyder undervisning i fløjte, klarinet, trompet, saxofon, althorn, baryton, euphonium, trombone, tuba og slagtøj.

Optagelse
Du kan blive medlem af orkesteret fra du er ca. 10 år. I starten optages du på forskoleholdet, hvor du spiller sammen med andre på hold. Senere deltager du i sammenspil med det store orkester. Herefter er du klar til at spille med ved de forskellige arrangementer. 

Pris
Det koster 600 kr. årligt at spille i skoleorkesteret. Hvis du går til instrumentalspil i musikskolen, er det gratis at deltage. Når du "kommer op i det store orkester" og får en uniform, skal du betale 50 kr. pr. måned i uniformsleje.

 

Yderligere information
Kontakt orkesterleder Michael J. Kjær på michaeljk@webspeed.dk eller tlf. 74 62 97 78. 

Presentation in English

Sidst opdateret 05.02.2019

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Aabenraa Musikskole Nygade 21 6200 Aabenraa tlf: 73767200 aabenraamusikskole@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854